Brugerbetingelser
Betingelserne nedenfor gælder, når du bruger HusFix. De beskriver, hvad tjenesten gør, hvad du har ansvar for, og hvordan abonnementet fungerer.
Senest opdateret: 20. september 2026
Tjenesten
HusFix giver dig en vedligeholdelsesplan ud fra det, du fortæller om dit hus. Planen er vejledende og erstatter ikke en tilstandsrapport eller en fagpersons vurdering.
Omkostningsangivelser i appen er anslåede størrelsesordener, der viser, hvilken risiko du holder øje med. De er ikke prisoplysninger og ingen garanti for fremtidige udgifter.
Din konto
Uden login ligger husets data lokalt på din enhed. Med en konto og aktiv HusFix Basic kan husprofil og vedligeholdelseshistorik gemmes i skyen og synkroniseres mellem dine enheder. De lokale data bliver bevaret, hvis skyen midlertidigt ikke kan nås.
Du har ansvar for at holde dine loginoplysninger for dig selv. Når du deler et hjem, giver du den inviterede partner adgang til det delte hjems oplysninger og historik. Du har ansvar for, hvem du inviterer, og kan fjerne adgangen.
Du kan slette konto og skydata fra kontosiden i appen. For et delt hjem vælger ejeren, om hjemmet skal overføres til partneren eller slettes. Den lokale kopi slettes kun, hvis du vælger det.
Gratis og betalte niveauer
HusFix Free er gratis og indeholder din vedligeholdelsesplan med instruktioner. HusFix Basic er et betalt niveau, der tilføjer påmindelser, historik, egne vedligeholdelsespunkter, sikkerhedskopi i skyen, synkronisering mellem enheder og delt hjem.
Fornyelse, opsigelse og betaling
Et abonnement fornyes automatisk for samme periode, indtil du opsiger det. Køb, fornyelse og opsigelse håndteres i App Store eller Google Play efter deres betingelser.
Betalingen håndteres af App Store eller Google Play. HusFix modtager ikke dine kort- eller bankoplysninger. Eventuel refusion håndteres derfor efter butikkens regler.
Tilgængelighed og begrænsninger
Vi udvikler HusFix løbende og kan ændre funktioner og betingelser. Væsentlige ændringer oplyser vi om i appen. Tjenesten kan være midlertidigt utilgængelig ved vedligeholdelse eller driftsforstyrrelser hos vores leverandører.
Vedligeholdelse og dit ansvar
Instruktionerne i HusFix er generel vejledning til almindelig husvedligeholdelse. Noget arbejde kræver en autoriseret fagperson — blandt andet el, gas, vand og afløb, arbejde på tag eller i højden, ildsteder og skorstene samt indgreb i husets konstruktion.
Vurder altid dine egne evner og situationen, og brug en fagperson, når det er nødvendigt. Følg producenternes anvisninger og gældende regler. HusFix opfordrer dig ikke til at udføre arbejde, der kræver autorisation.
Kontakt
Spørgsmål til betingelserne? Skriv til [email protected]. Hvordan vi behandler dine oplysninger står i privatlivspolitikken.